mandag den 6. februar 2012

Nyt fra Averkiou

Når man vågner op til -17°C, har man naturligvis brug for noget at varme sig på, der adskiller sig fra søvnen. Kaffen er næsten obligatorisk, og der skal mere til. Tilbage i november opdagede jeg lidt sent amerikanske Averkiou og var usikker på, hvorvidt de var gået i opløsning. Nu viser det sig, at der er en EP på vej, og første single er allerede ude.

EP'en har fået titlen The New Imperative og er ude 10. februar på Sound Study Recordings, der også udgav bandets Wasted & High 7". Deres entusiastiske shoegazerpop - nu med endnu mere vægt på pop - er stadig veloplagt, og den flittige brug af distortion og fine vokalharmonier er stadig varemærket. Den nye single Present Tense starter meget lige på, men trods det høje tempo har den ikke travlt. Brooklyn Vegan sammenligner lyden med tidlig Yo La Tengo og Teenage Fanclub. Det blev meget varmere.

MP3: Averkiou - Present Tense



/Martin

Ingen kommentarer: